Fldg.dk (hhv. fldg.eu og fldg.org) drives og stilles til rådighed for almindelig offentlig brug af Generalsekretariatet igennem Generalkancelliet i henhold til FLDG’s forfatningsmæssige bestemmelser. Brug af dette websted indebærer fuldstændig og betingelsesløs accept af denne juridiske meddelelse som helhed såvel som i samtlige enkeltheder. Meddelelsen kan ændres til hver en tid og uden nogen form for forudgående varsel. Meddelelsen er gældende for hele fldg.dk (hhv. fldg.eu og fldg.org), medmindre andet meddeles. Denne gyldighed anfægtes ikke af eventuelle supplerende meddelelser e.l., for så vidt disse ikke udtrykkeligt for deres dækningsområde indfører bestemmelser, der er afvigende fra nærværende meddelelse. De nævnte tillægsmeddelelser omfatter bl.a. den særlige tillægsmeddelelse for Uetisk Råd. Denne tillægsmeddelelse er også gyldig for selve FLDG-webstedet, for så vidt angår materiale, der hidrører fra Uetisk Råd.
Meddelelse om ophavsret
© 2001–2012 FLDG. FLDG indehaver alle rettigheder til originalt materiale på dette websted, herunder de i debatforummet indsendte indlæg; materialet er beskyttet af gældende lovgivning om ophavsret. Alle rettigheder forbeholdes. Gengivelse er tilladt med kildeangivelse, medmindre andet er anført; dog er ingen form for udnyttelse med kommercielt øjemed tilladt uden udtrykkelig aftale med FLDG. Hvis FLDG meddeler afvisning af fortsat tilladelse til brug af materiale fra dette websted, skal denne efterkommes øjeblikkeligt.
Alle varemærker og/eller registrerede varemærker tilhører deres respektive ejere. Eventuelle krænkelser af rettigheder ang. varemærker mv. og/eller andres ophavsret er sket utilsigtet; det pågældende materiale vil straks efter opdagelsen blive fjernet fra webstedet.
Meddelelse om ansvarsfraskrivelse
FLDG fralægger sig ethvert ansvar for skader på brugere, systemer, dokumenter, data, programmel og/eller materiel mv. forårsaget af brug af dette websted og/eller FLDG’s associerede sider samt diverse relaterede sider, funktioner, ydelser og tjenester, herunder alle med dette websted direkte eller indirekte forbundne sider, websteder eller tjenester mv. FLDG garanterer ikke for, at oplysningerne på webstedet, herunder i debatforummet, er korrekte, nøjagtige eller fyldestgørende, og FLDG kan ikke drages til ansvar herfor.
Meddelelse om brugeransvar
Enhver anvendelse af webstedet, herunder alle former for brug af debatforummet, herunder indsendelse af indlæg, er uden nogen form for undtagelse kun tilladt inden for de til enhver tid gældende lovmæssige forskrifter og regler samt de af FLDG’s kompetente organer udstedte direktiver og forholdsregler mv.
Meddelelse om persondatabeskyttelse
I debatforummet findes funktionalitet, der muliggør lagring af en debattørs navn. FLDG indsamler ikke disse oplysninger, der lagres på debattørens computer og ikke på FLDG’s server, og de bliver derfor heller ikke videregivet til tredjemand. Funktionen er udelukkende indrettet af hensyn til brugerne af debatforummet og udnyttes ikke af FLDG. I øvrigt indsamler FLDG ikke oplysninger af af nogen art fra eller om brugerne af dette websted. FLDG forbeholder sig dog ret til – uden at meddele dette eller give forudgående varsel herom af nogen art – at indføre registrering af IP-adresser mv. til brug for eksekvering af almindelig justits i debatforummet. Alle sådanne eller andre former for registrering vil finde sted i overensstemmelse med gældende lovmæssige forskrifter. I tilfælde af strafferetlige undersøgelser e.l. forbeholder FLDG sig ret til uden at oplyse herom at udlevere de omtalte registreringsoplysninger til politiet eller andre statslige efterforskningsmyndigheder. Oplysningerne er ligeledes tilgængelige for FLDG’s egne efterforsknings- og efterretningsinstitutioner; klager desanbelangende kan føres som sag ved Generalkammerretten i overensstemmelse med organisationens forfatningsmæssige bestemmelser.